Jeg virker som bisidder/partsrepræsentant for mennesker, der er sat under økonomisk administration af kommunen.
Jeg har brugt AI til at danne mig et muligvis fejlbehæftet overblik over de danske regler. Men jeg er ret overbevist om, at samtykke- og vejledningsbestemmelser næppe er respekteret særlig godt i en pæn andel af de faktuelle tilfælde.
Se artiklern nedenfor og lad endelig være med at se den som fuldtud korrekt jura. Men den kan være retvisende og kan bruges som rettesnor
https://www.perplexity.ai/search/hvad-er-der-af-bestemmelser-de-kCMiWShWSKmkdSbPLuj._Q
I dansk kommunalret kan en kommune sætte en borger under økonomisk administration (ofte kaldet “administration af forsørgelsesgrundlaget”) for at sikre ordentlig forvaltning af offentlige ydelser, hvis borgeren ikke selv kan håndtere sine økonomiske forhold. Dette er primært hjemlet i serviceloven § 87 (tidligere aktivloven), som giver kommunen beføjelse til at overtage administrationen af hjælpen, hvis vejledning er nyttesløs eller umulig, fx ved sociale problemer, sygdom eller misbrug.
Nej, der findes ingen kendte specifikke empiriske undersøgelser fra Folketingets Ombudsmand, Rigsrevisionen eller andre om det punktlige overhold af fundamentale forvaltningsretlige regler ved sættelse af personers økonomi under administration.
Hjemmel og betingelser
Kommunen skal først vurdere behovet umiddelbart ved ansøgning om hjælp (serviceloven § 87, stk. 1). Administrationen kan være frivillig (aftale med borgeren) eller tvangsbaseret, hvor kommunen overtager betaling af faste udgifter direkte til kreditorer. Formålet er at forebygge forværring af borgerens situation, og ordningen kan ophæves, hvis borgeren genvinder evnen til selvadministration.
Samtykkekrav
Frivillig administration kræver typisk borgerens samtykke eller aftale, som kan dokumenteres digitalt via platforme som Digitalt Samtykke fra Digitaliseringsstyrelsen. Tvangsadministration kræver intet samtykke, da den er hjemlet i lovens opgaveudøvelse (offentlig myndighedsudøvelse), og samtykke er kun én af flere muligheder under GDPR – ikke påkrævet her. Borgeren kan anfægte beslutningen for Ankestyrelsen.
Kommuner i Danmark kan iværksætte tvangsadministration af en borgers økonomi uden samtykke under serviceloven § 87, stk. 2, hvis vejledning er nyttesløs. Ved sådan administration gælder standard forvaltningsloven-regler om meddelelse, vejledning og klageadgang.
Meddelelsesregler
Beslutningen om tvangsadministration skal meddeles skriftligt til borgeren straks efter afsigelse med angivelse af begrundelse, klagevejledning og frister (forvaltningsloven §§ 24-25). Meddelelsen kan ske uden samtykke, da det er en myndighedsbeslutning.
Partshøring og vejledning
Partshøring er påkrævet før afgørelse, medmindre det er strænger uforeneligt med formålet eller hasteforhold gør det umuligt (forvaltningsloven § 19). Kommunen skal vejlede om rettigheder, herunder mulighed for at fremlægge synspunkter, og dokumentere dette i sagen.
Klageadgang
Borgeren kan klage til Ankestyrelsen inden 4 uger fra meddelelsen mod kvittering for modtagelse (serviceloven § 87, stk. 5, jf. forvaltningsloven § 29). Klagen suspenderer ikke administrationen, medmindre Ankestyrelsen bestemmer andet.
Kritik / Debat
Det er et voldsomt og krænkende indgreb at fratage en persons råfdighed over egne midler. Der følger af proportionalitetsprincippet, at hvis mindre indgreb kan gøre det, så er det absolut forbudt at tage til så drastiske midler.
Mindre kan gøre det kunne jo være at sætte de faste udgifter på stående ordrer eller pbs. .
