Slæng, (Synonymordbogen)
Svar til Susan Carstensen:
Susan Carstensen skrev:
EU advarer Danmark for tredje år i træk hvor mange advarsler skal der til, før retssikkerheden bliver en politisk prioritet?Danmark bliver ofte fremhævet som et af verdens stærkeste retssamfund. Men et retssamfund måles ikke kun på flotte principper eller internationale placeringer. Det måles på, om almindelige mennesker reelt kan få deres rettigheder prøvet.Derfor bør vi tage den nyeste rapport fra EU-Kommissionen alvorligt.For tredje år i træk konstaterer Kommissionen, at Danmark fortsat ikke har sikret borgerne tilstrækkelig adgang til retshjælp og fri proces. Samtidig vurderes det, at der kun er sket begrænsede fremskridt.Det er ikke blot en teknisk bemærkning.Det er en advarsel.For en rettighed eksisterer kun, hvis den også kan håndhæves.Hvis en familie ikke har råd til at føre en sag, hvis en borger opgiver at klage, fordi systemet er for kompliceret eller økonomisk uoverskueligt, eller hvis kampen mod en offentlig myndighed bliver så ulige, at mennesker giver op på forhånd, så er adgangen til retfærdighed ikke længere reel.Institut for Menneskerettigheder understreger, at reel og lige adgang til domstolene er en grundlæggende retssikkerhedsgaranti, som ikke må afhænge af den enkeltes indkomst eller bopæl. Alligevel står borgere fortsat uden reel adgang til retshjælp.Som bisidder møder jeg mennesker, der ikke mangler viljen til at kæmpe. De mangler muligheden.Når økonomi, lange sagsforløb og manglende adgang til kvalificeret juridisk hjælp bliver afgørende for, om en sag bliver prøvet, opstår der en skævhed mellem borger og myndighed.Det handler ikke om at gøre det lettere at føre enhver sag.Det handler om, at ingen skal opgive deres rettigheder, fordi de ikke har ressourcerne til at få dem prøvet.Måske er tiden kommet til at se retssikkerhed som en del af vores velfærd på linje med sundhed og uddannelse. For uden reel adgang til retshjælp bliver rettigheder let til ord på papir.Et demokrati er først stærkt, når også den svageste borger har en reel mulighed for at få prøvet sin sag.Når EU for tredje år i træk peger på det samme problem, bør vi ikke længere diskutere, om der er grund til bekymring.Vi bør spørge, hvorfor Danmark endnu ikke har gjort borgernes retssikkerhed til en politisk topprioritet. For et samfund er ikke stærkere end den retssikkerhed, det kan tilbyde sine mest sårbare borgere
Jeg har svaret Susanne Carstensen således:
Hvorfor har Danmark ikke gjort noget for at etablere tålelig retssikkerhed?
Jeg har ikke det endelige svar. Men lad mig tage et tilløb.
Jeg har her maskinoversat Wikipedias engelske artikel
Mitchels jernhårde oligarkilov er en politisk teori, der først blev udviklet af den tyskfødte italienske sociolog Robert Michels i hans bog Political Parties fra 1911. Den hævder, at
Det er uundgåeligt som en “jernlov” inden for enhver demokratisk organisation som en del af organisationens “taktiske og tekniske nødvendigheder”.
Michels’ teori siger, at alle komplekse organisationer, uanset hvor demokratiske deres intentioner er, når de startes, til sidst udvikler sig til oligarkier. Michels bemærkede, at da ingen tilstrækkelig stor og kompleks organisation kan fungere udelukkende som et direkte demokrati, vil magten inden for en organisation altid blive delegeret til individer inden for den gruppe, valgte eller ej. Som han udtrykte det i Political Parties: “Det er organisation, der giver de valgte herredømme over vælgerne. Den der nævner organisation, siger oligarki.”
Ifølge Michels bliver alle organisationer til sidst drevet af en lederklasse, der ofte fungerer som betalte administratorer, ledere, talsmænd eller politiske strateger for organisationen. Michels argumenterer for, at denne lederklasse, snarere end organisationens medlemmer, uundgåeligt vil vokse og dominere organisationens magtstrukturer.
Alle disse mekanismer kan bruges til stærkt at påvirke resultatet af enhver beslutning, der træffes “demokratisk” af medlemmer.I 1911 anvendte Michels sit argument på repræsentativt demokrati generelt ved hjælp af anekdoter fra historien om politiske partier og fagforeninger, der kæmpede for at fungere demokratisk. Han mente, at “historisk udvikling håner alle de profylaktiske foranstaltninger, der er blevet vedtaget for at forebygge oligarki.”
Eliternes eliter: Eliter i anden potens
For det andet: vil jeg gerne henlede opmærksomheden på Thomas Bottomores eliteteori.
Tager man afsæt i Mitchells oligarkilov, så siger Bottomore, at der i samfunder på alle ledder og kanter: Kirke, partier, kommuner, sagsbehandlere i kommuner, KL, folkevalgte decentralt, landbrug,fødevarer, DI, DA, fagforeninger, vil opstå hierarkier i anden potens
Slængene taler sammen, sætter dagsorden. Vi har fået et indtryk i det administrative slang:
“Borgerinddragelse”. Ordet borgerinddragelse er udtrykket, magthavere bruger, når de tilfældigvis – måske for at opnå legitimitet – vil spørge pøbelen om et eller andet. Det kan være, fordi det er nødvendigt, fordi det er ligegyldigt, eller fordi man ved aflede opmærksomheden på noget uvæsentligt.
Retssikkerhed er ikke i de samlede slængs interesse.
Det er nemmere at undertrykke og nedværdige uden at blive kontrolleret.
Til det samlede slæng hører også DJØF-folket i almindelighed, desværre herunder til en vis grad også domstolene.
Lidt pessimistisk? Både og! Et optøt er nødvendigt. De stadige apeller virker ikke. De er vand på en gås. Hvordan skal dette oprør tilrettelægges? Hvilke forståelser mangler vi? Hvilke kræfter har vi`
