Når du opdager, at der står noget falsk om dig i et eller andet it-system, så har du krav på at få det undersøgt og måske rettet. Et sådant krav kaldes berigtigelse. Fra det øjeblik af, hvor du har henvendt dig til den der driver registret, så slaæ vedkommende undersøge, hvad der er sandt, og hvad der er falsk.

I den periode, hvor undersøgelsen står på, må de pågældende påstande ikke bruges til noget som helst. . Det gælder både  for foreninger, virksomheder og offentlige myndigheder.

Det kaldes anvendelsesbegrænsning.  Det smarte ved anvendelsesbegrænsning er at den indebærer forsinkelse, eller på forvaltningsretsligsk “opsættende virkning”.  

Det andet smarte ved berigtigelse og anvendelsesbegrænsning er, at det er frit for frister. Hvis der står noget falsk om dig, kan du til enhver tid skrive til ejeren af det system, hvor det falske står.
Ulempen er, at det står isoleret fra sagsbehandlingen.

..

 

 

Udsagn overfor vurdering

 

Det er et mere smart trick at kalde en “påstand” for en “vurdering”. I kommunalt sprog er embedsværket formentlgi oprøttet til  at kalde en påstand for en vurdering-

Men påstanden (udagnet) er karakteristiskrved, at den kan være sand eller falsk.– Den indgår som præmis i en vudeing.. men er ikke vurderingen eller selv.

Eksempel: “Hvis en mor selv er vokset i et alkolohisk og voldeligt hjem, så bliver hun også selv alkoholiseret og voldelig.

Det er uvidenskabeligt nonsens, hvis man som danske myndigheder antager, så skulle der være en kausal sammenhæng mellem  en piges opvækst i et voldeligt og alkoholiseret hjem og pigens  egnethed til at være mor senere i livet. Den tanke er videnskabeligt modbevist.

Men lad os her lige starte med, om det er sandt eller falsk. Det er udelukkende det berigtigekse og adgangsbegrænsning handler om.

Den vigtige prøve består i at udskille de påstande, der kan være sande elle falske i sig selv fra dem, man kan væe uenig elle uenig i.

Handler det om forældreevne, så handler det om en vurdering. Den vurdering bygger på observationer. Nogle af observationerne kan ses som påstande. Billedet er, at en observatør står og ser en handling, en person eller en begivenhed. Hvad vedkommende rapporterer, kan indeholde falske påstande – fx ved, at hun eller han er farveblind.

 

Læs nærmere her:
https://www.datatilsynet.dk/Media/C/0/Registreredes%20rettigheder.pdf

 

Gå til Datatilsynet

 

Kommunerne berigtiger sjældent. I det konkrete sagsforløb sker de forkerte og usaglige afgørelser lang tid, før Datatilsynet kan bedømme en sag om berigtigelse og anvendelsesbegrænsning. Det forværres yderligere af, at ulykkerne er sket lang tid, før der kan foreligger en udtalelse fra Datatilsynet.

Når det alligevel er en god idé, kan afgørelser med fordel bruges i sagens videre forløb. Det så man i sagerne fra Langeland. 

 

 

–