af Hanne Ziebe, advokat (H)

Barn og bamse
EMD fastslår: Tvangsanbringelse skal være en midlertidig foranstaltning
– og myndighederne skal arbejde for genforening
Hvis du mener, at kommunen ikke arbejder på, at dit barn kan komme hjem, så bed om en skriftlig redegørelse. Spørg konkret, hvilke mål der er sat for hjemgivelse, hvilken støtte du kan få, hvordan samværet skal bevare jeres relation, og hvornår kommunen næste gang vurderer, om barnet fortsat skal være anbragt. Bed også om, at dine bemærkninger og ønsker bliver ført ind i sagen. Hvis kommunen ikke svarer eller ikke følger op, kan du klage over afgørelser om eksempelvis samvær og hjemgivelse efter de gældende klageregler.
EMRK artikel 8
Artikel 8
Ret til respekt for privatliv og familieliv
1. Enhver har ret til respekt for sit privatliv og familieliv, sit hjem og sin korrespondance
2. Ingen offentlig myndighed kan gøre indgreb i udøvelsen af denne ret, undtagen for så vidt det sker i overensstemmelse med loven og er nødvendigt i et demokratisk samfund af hensyn til den nationale sikkerhed, den offentlige tryghed eller landets økonomiske velfærd, for at forebyggeuro eller forbrydelse, for at beskytte sundheden eller sædeligheden eller for at beskytte andresret og frihed
Hvad skal myndighederne gøre?
Støtte, der retter sig mod problemerne. Kommunen skal overveje, hvilken konkret hjælp der kan afhjælpe de forhold, der førte til anbringelsen. Det kan for eksempel være behandling, rådgivning eller støtte til forældrerollen. En generel henvisning til, at forældrene skal udvikle sig, er ikke nok, hvis det er uklart, hvilken hjælp der tilbydes, og hvordan den skal bringe familien nærmere en hjemgivelse.
Samvær, der holder relationen levende. Samværet er centralt for at bevare og udvikle barnets relation til forældrene. Det skal fastsættes ud fra en konkret vurdering af barnet og familien. Hvis kontakten begrænses så meget, at familiebåndene risikerer at gå tabt, skal myndighederne kunne forklare, hvorfor det er nødvendigt og foreneligt med målet om genforening.
Kommunen skal løbende forholde sig til, om forældrenes situation har ændret sig, om støtten virker, og om barnets behov fortsat nødvendiggør anbringelsen. Ældre undersøgelser kan indgå, men de kan ikke uden videre erstatte en vurdering af forholdene nu.
Hvis indsatsen udebliver
Hvornår kan genforening opgives?
![]()