Magtsystemet, der beskytter sig selv mod individet

 

“Fra nu af retter forræderiet sig mod de regerede, mens herskerne er dem, forræderi-bestemmelserne beskytter.” 

Hans Magnus Enzensberger, “Til forræderiets teori”, punkt 7

 

Optakt: Mennesket overfor magtsystemet

 

Pr. 1. februar blev straffelovens § 119 a skærpet.

 

Det handler om at beskytte det offentlige magtsystem mod kritik, protester og mennesker, der kommer med spontane skuffelsesytringer.

 

§ 119. Den, som øver vold, truer med at øve vold eller offentligt eller med forsæt til udbredelse i en videre kreds fremsætter trussel om vold mod nogen, hvem det påhviler at handle i medfør af offentlig tjeneste eller hverv, under udførelsen af tjenesten eller hvervet eller i anledning af samme, eller som på lige måde søger at hindre en sådan person i at foretage en lovlig tjenestehandling eller at tvinge ham til at foretage en tjenestehandling, straffes med bøde eller fængsel indtil 8 år.

 

§ 119 a. Den, som krænker en af de i § 119 nævnte personers fred ved at kontakte, forfølge eller på anden måde chikanere den pågældende under udførelsen af tjenesten eller hvervet eller i anledning af samme, straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år.

Stk. 2. Ved fastsættelse af straffen skal der lægges vægt på den betydning, som lovovertrædelsen kan have for den pågældendes udførelse af tjenesten eller hvervet.

 

Enzensberger: Beskyt mennesket mod systemet, ikke omvendt

 

Hans Magnuis Enzensbergers artikel “Til forræderiets teori” handler bredt om straffelovsbestemmelser, der beskytter det politiske system og dets personale mod individer, der siger bøh, truer eller udøver vold mod dem.

Alle politiske systemer har bestemmelser, der beskytter sig selv og deres funktionalitet mod oprør, sabotage osv.  Dog opstiller Enzensberger to yderligheder:  Den romerretlige, hvor en person, der måske engang i teorien vil kunne tænkes at være medvirkende i et mytteri eller forræderi, kan blive halshugget på mistanken, står overfor den demokratiske grundtanke fra den franske revolutions grundprincip om at beskytte individets vilkårlige krænkelser og indgreb i frihedsrettigheder.  Krænkende indgreb skal være præcist lovhjemlet ( legalitet, proportionalitet, oplysningsprincippet) , og dybere krænkelsen kan være, des mere præcis skal lovhjemlen være.

 

Enzensbergers pointe kan udlægges således:

 

Jo mere systemet beskytter sig selv, des mere diktatorisk er det.
Jo mere systemet beskytter individet mod vilkårlige overgreb, des mere demokratisk er det.

 

 

Voldsmonopolets beskyttelse

Politiet har monopol på på regeringens vegne at udøve legitim vold og gøre indgreb i personers frihedsrrettigheder. Sådan var det under enevælden, og sådan har det været i demokratiperioden.

Med visse kontrolfunktioner opstod der behov for at beskytte få funktioner:
Som billetkontrollør i offentlig transport, som parkeringskontrollør. Den oprindelige mening med – udover at beskytte politiet – at beskytte disse undtagelser også – er formentlig det oprindelige motiv til at indføre særlige beskyttelsesbestemmelser i straffeloven, rettet mod højtråbende protesterende personer. Vold og trusler er i forvejen forbudt, så her udvidede man til særbestemmelser. Derved kan man sænke tærsklen for det relevante gerningsindholf, og derved kan man hæve strafferammerne.

Jeg er ældre, I min studietid kunne alle gå lige ind på kommunen, på Christiansborg eller på amtskontoret. På Jobcentre eller ved familiemyndigheder er der vagter, og på et par rådhuse ligger  politstationen i samme bygning. Signalet er klokkeklart. Politiet er nu til for at beskytte forvaltningen mod borgerne.  (Eksempel: “Fælleden, Skanderborg”)

Under justitsminister Hummelgaard, der altid vil udvide straffe for hvad som helst, kan det måske ikke undre, at områder, der kriminaliseres udvides, og at systemet skal beskytte sig mod svagt stillede individer.
Nu handler loven om sagsbehandlere i kommunerne, der sådan set træffer ulovlige afgørelser som rene rutinesager. Et vredesudbrud i en anbringelsessag kan koste en tur i spjældet. 8 år som strafferamme for et bøh?

Dertil kommer, hvad man kunne kalde den sproglige forskel mellem Nørrebro og den veluddannede mellemklasses noget indskrænkede koder.

Vi er kommet meget langt væk fra demokratiets idealer.