Brev til Sophie Løhde om “Anvendelsesbegrænsning”

indenrigsminister Sophie Løhde

Indenrigsministeriet

Sendes per mail

Af Mikael Hertig
Søndeborg

Hvordan vil du sikre at bestemmelserne i GDPR om Berigtigelse, Anvendelsesbegrænsning og Videre orientering til andre myndigheder, faktisk efterleves i kommunerne? GDPR atiklerne 16, 18 og 19?

Min erfaring som partsrepræsentant er, at bestemmelsen om anvendelsesbegrænsning¹Ret til begrænsning af behandling 1. Den registrerede har ret til fra den dataansvarlige at opnå begrænsning af behandling, hvis et af følgende forhold gør sig gældende: a) rigtigheden af personoplysningerne bestrides af den registrerede, i perioden indtil den dataansvarlige har haft mulighed for at fastslå, om personoplysningerne er korrekte b) behandlingen er ulovlig, og den registrerede modsætter sig sletning af personoplysningerne og i stedet anmoder om, at anvendelse heraf begrænses c) den dataansvarlige ikke længere har brug for personoplysningerne til behandlingen, men de er nødvendige for, at et retskrav kan fastlægges, gøres gældende eller forsvares d) den registrerede har gjort indsigelse mod behandlingen i medfør af artikel 21, stk. 1, i perioden mens det kontrolleres, om den dataansvarliges legitime interesser går forud for den registreredes legitime interesser. 2. Hvis behandling er blevet begrænset i medfør af stk. 1, må sådanne personoplysninger, bortset fra opbevaring, kun behandles med den registreredes samtykke eller med henblik på, at et retskrav kan fastlægges, gøres gældende eller forsvares eller for at beskytte en anden fysisk eller juridisk person eller af hensyn til Unionens eller en medlemsstats vigtige samfundsinteresser. 4.5.2016L 119/44 Den Europæiske Unions TidendeDA 3. En registreret, der har opnået begrænsning af behandling i medfør af stk. 1, underrettes af den dataansvarlige, inden begrænsningen af behandlingen ophæves.  yderst sjældent efterleves. Derved tilsidesættes vigtige retsgarantier og garantiforskrifter.

Det er problematisk af mange grunde. Det følger af andre forvaltningsretlige principper, at det er ekstra vigtigt,   bebyrdende forvaltningakter skal hvile på et sandfærdigt grundlag.  Det kræver, at alle underliggende påstande (dem, der kan verificeres) undersøges, så der ingen tvivl kan være om, at en afgørelse hviler på et sagligt, sandfærdigt og rigtigt grundlag.

Efter teoribogen er det lige ud ad landevejen. Men sådan er det ikke i virkeligheden

Når forvaltningen modtager en begæring²Forskellen på ansøgning og begæring er, at ved en begæring skal den dataansvarlige efterkomme kravet, ikke tage stilling til, om vedkommende vil eller ej om at få en påstand berigtiget, skal den med det samme gå i gang med at undersøge, om dens egen eller borgerens påstand er verificerbar: “Vokset op med vold i hjemmet til daglig”, og borgeren skriver: “Hverken jeg eller andre, herunder familiemedlemmer, er nogensinde blevet slået i mit barndomshjem”, står den ene påstand overfor den anden.

Efter GDPR træder bestemmelsen om anvendelsesbegrænsning straks i kraft. Kommunen skal efter loven  vælge at strække våben eller give borgeren medhold, hvorefter påstanden slettes på den sådan måde, at det noteres at påstanden er slettet på sagen- . Den kan også vælge at indsamle yderligere informationer for at nå til en retvisende konklusion. I granskningsperioden gælder artikel 18 om anvendelsesbegrænsning. Hvis nu påstanden har stor betydning for afgørelsen, vil det indebære, at der kan opstå opsættende virkning.

Men mange kommuner er dels pressede af mange sager, og dels kan det tænkes, at beslutning og konklusion allerede er truffet, før afgørelsen formelt træffes. (confirmation bias).

Det er jo normalt i dansk forvaltningsret, at fuldbyrdelsen finder sted straks efter vedtagelsen af afgørelsen. Kort sagt – selv i sager, der opleves meget krænkende og bebyrdende fuldbyrdes der konsekvent med det samme.Opsættende virkning under nogen form kan opleves generende i forvaltningens rutiine

Ankestyrelsen fortolker bestemmelsen i Kommunestyrelseslovens § 48, stk. 1³ § 48. Ankestyrelsen fører tilsyn med, at kommunerne og kommunale fællesskaber, jf. § 60, overholder den lovgivning, der særligt gælder for offentlige myndigheder, herunder kommunale forskrifter, der er udstedt i medfør af denne lovgivning, jf. dog stk. 2 og 3 således, at den ikke kan behandle klagesager vedrørende  GDPR.

Borgeren er så henvist til Datatilsynet, hvis sagsbehandlingstid er på omkring 6 måneder. Datatilsynet kan kun afprøve, om kommunen ha behandlet berigtigelse og anvendelsesbegrænsning korrekt. Den hypotetiske konstruktion her kan så resultere i, at Datatilsynet giver borgeren medhold. Mere kan den  næppe, og hvad kan man bruge det til? Tvangsfjernelsen eller sanktionen er jo  ekspederet for længe siden.-Kommunen og borgeren får så på det tidspunkt brev fra Datatilsynet og kan så klage til Ankestyrelsen. Ministeren har sikkert fantasi til at forestille sig, at sådanne absurde forløb ikke findes. Det gør retssikkerheden set fra borgerside så heller ikke.

I praksis er GDPR i kommunal sammenhæng i strid med EU-retten⁴Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 6 om fair rettergang gælder også ved bebyrdende forvaltningsakter dermed i praksis sat ud af kraft.

Derfor er et initiativ påkrævet, måske bare med en ændring af KST § 48

Jeg vil gerne stå til rådighed for drøftelser mv i den anledning.

Venlig hilsen

Mikael Hertig

Mågevænget 12 st 22

6400 Sønderborg
27 24 47 00